Juledag

Juledag den 25. december er den officielle kristne helligdag for Jesu fødsel og udgør en af Danmarks ti lovfæstede helligdage. Hvor selve juletræsdansen og gaveudpakningen i Danmark finder sted juleaften, er 1. juledag helliget ro, familiefrokoster og kirkevisit.

I 300-tallets Romerrige fastlagde kirken den 25. december som dagen for Kristi fødsel, da datoen faldt sammen med den romerske solhvervsfest for solguden Sol Invictus. Da kristendommen nåede Norden i 900-tallet, flettede festen sig sammen med den førkristne midvinterfest, jól. Kirken forsøgte dengang at omdøbe højtiden til 'kristmesse', men befolkningen holdt fast i det gamle navn jul.

At den primære fest i Danmark foregår den 24. december om aftenen, skyldes en ældre tidsregning, hvor et nyt døgn begyndte ved solnedgang frem for ved midnat. Kirkeligt og lovmæssigt har den 25. december dog fortsat været den egentlige højtid, hvor man i århundreder samledes til juleotte tidligt om morgenen.

1. juledag er i moderne dansk kultur en udpræget familiedag, hvor tempoet helt naturligt skrues ned efter juleaften. Dagen er for mange startskuddet til de traditionelle julefrokoster med slægt og venner, hvor der serveres alt fra marinerede sild og sylte til lune retter og julebryg. Andre benytter fridagen til en lang gåtur i vinterskoven, hygge med børnenes nye legetøj eller en tur i folkekirken til julens festgudstjeneste.