Store bededag

Store bededag faldt traditionelt den fjerde fredag efter påske som en særlig dansk bededag, men blev afskaffet som officiel helligdag i Danmark fra 2024. På trods af den politiske afskaffelse holder mange danskere fortsat fast i de folkelige traditioner forbundet med dagen.

Store bededag blev lovfæstet i 1686 under kong Christian 5. efter initiativ fra Sjællands biskop, Hans Bagger. Dagen blev oprettet under navnet 'ekstraordinær almindelig bededag' for at samle en række mindre faste- og bodsdage, som var opstået gennem tiderne i forbindelse med krige, uår og kriser. Da den store helligdagsreform gennemførtes i 1770 under Christian 7., blev mange danske helligdage sløjfet, men store bededag overlevede og forblev en fast del af kirkeåret.

I februar 2023 vedtog Folketinget efter markant offentlig debat at afskaffe store bededag som lovfæstet fridag med virkning fra den 1. januar 2024. Formålet fra regeringens side var at øge arbejdsudbuddet og dermed skaffe finansiering til øgede forsvarsudgifter. Afskaffelsen gælder for selve Danmark, mens dagen fortsat er en officiel helligdag på Færøerne og i Grønland.

Den mest kendte tradition knyttet til store bededag er at spise varme hveder – krydrede hvedeboller med kardemomme – aftenen før bededagen. Skikken opstod, fordi bagerne ifølge lovgivningen fra 1686 ikke måtte arbejde fra klokken 18 torsdag aften og igennem hele fredagen, så borgerne kunne passe deres bøn uforstyrret. Bagerne bagte derfor hvedeknopper i forvejen, som kunderne selv kunne flække og riste. En anden tradition var borgerskabets spadsereture på Københavns volde eller Kastellet aftenen før bededagen, hvor man kom ud i forårsluften og lyttede til kirkeklokkerne. Selv om fridagen nu er sløjfet, køber og spiser et flertal af danskerne stadig varme hveder med smør torsdag aften.